23. – 28. juli 2012

Savonlinna Operafestival

 

- Busrejse 6 dage

- Aida

- Kunstudstillingen Retretti

- Den flyvende Hollænder

 

Savonlinna Operafestival hører hjemme i det charmerende sydøstlige Finland og er Nordeuropas største og mest berømte operafestival, som trække mellem 50.000 og 60.000 publikummer hvert år. Borggården på den middelalderlige borg Olufsborg danner rammerne om den årlige festival. Olufsborg ligger på en lille ø i en del af den kæmpemæssige Saimaa Sø.

 

Der er fastlandsklima i det østlige Finland og derfor ofte både stabilt og varmt vejr. Driver vejrguderne gæk med os, er borggården overdækket, hvilket giver sikkerhed for gennemførelse. En kombination af et højt kunstnerisk niveau for opførelserne og den store naturoplevelse i det mægtige finske sørige gør denne rejse til en stor oplevelse.

 

I Savonlinna er der slet ikke hoteller nok til de tusinder af operagæster, som besøger byen. Vi må derfor bo i den nærmeste større by, som er Mikkeli, ca. 100 km. fra Savonlinna. Teknisk arrangør er Riis-rejser, og bussen kommer som sædvanligt fra Dania Turist.

 

Turen, dag for dag

Mandag den 23. juli: Danmark - Stockholm

Tidlig afgang fra Frederikssund med opsamling i Hillerød, Espergærde og Helsingør. Der bliver arrangeret tilslutning fra Helsinge Station. Vi sejler fra Helsingør til Helsingborg og kører videre til Stockholm med passende pauser. Vi sejler med Viking Line til Helsinki og i sommeraftenen kan vi nyde den fantastiske sejlads gennem skærgården. Undervejs nyder vi den store buffet inkl. drikkevarer.

 

Tirsdag den 24.juli: Helsinki

Vi ankommer vi til Finlands hovedstad, Helsinki, om formiddagen. Helsinki er en monumental, kulturel og arkitektonisk spændende by, som vi skal bruge dagen på at udforske. Vi skal bl.a. se Domkirken, Tempelpladsens kirke, den russiske-ortodokse og meget smukke Uspenski Katedral. Sibelius-monumentet og meget mere. Overnatning og middag på Sokos Hotel Presidentti.

 

Onsdag den 25. juli: Helsinki - Mikkeli - Aida

Efter morgenmaden kører vi til Mikkeli. Indkvartering på vores hotel i Mikkeli. Herefter kørsel til Savonlinna, hvor der er middag på egen hånd. Kl. 19:00 begynder aftenens forestilling: Aida. Buskørsel tilbage til Mikkeli efter forestillingen.

 

Torsdag den 26 juli: Retretti - Den flyvende hollænder

Efter morgenmaden tilbringer vi et par timer på egen hånd inden vi kører til Retretti kunstmuseum. Bygningen er sprængt ned i klipperne og det er en stor oplevelse at se kunst i disse specielle omgivelser. I tilkøb tilbyder vi en sejltur fra Retretti til Savonlinna, hvor vi nyder en middag om bord. Se pris i tilkøb. I Savonlinna skal vi se "Den flyvende hollænder". Buskørsel tilbage til Mikkeli efter forestillingen.

 

Fredag den 17. juli: Mikkeli Helsinki

Efter morgenmaden kører vi tilbage til Helsinki. Vi sejler med Viking Line til Stockholm kl. 17:30. Middag inkl. drikkevarer om bord.

 

Lørdag den 18. juli: Stockholm – Danmark

Vi ankommer i Stockholm midt på formiddagen og påbegynder hjemrejsen. I Linköping stopper vi ved Friluftmuseet Gamla Linkøping. Vi kører til Helsingborg og sejler til Helsingør. Forventet hjemkomst først på aftenen.

 

Busstandard

Hos Riis Rejser lægges der stor vægt på komforten. Derfor tilbydes vi en 4 stjernet langtursbus med 54 siddepladser fra Dania Turist.

 

Hotelstandard

I Helsinki bor vi på Sokos hotel Presidentti, som ligger centralt i Helsinki. Alle værelser har eget bad/toilet. Se evt. mere på http://www.sokoshotels.fi/en/hotels/helsinki/presidentti/

I Mikkeli bor vi på Sokos Hotel Vaakuna. Hotellet ligger i centrum af byen. Der er sauna afdeling og bobbelbad på hotellet. Alle værelser har eget bad/toilet. Se evt. mere på: http://www.sokoshotels.fi/en/hotels/mikkeli/

 

 

Tilbage til toppen

 

Prisersavonlinna

Prisen inkluderer:

Buskørsel i fire stjernet langtursbus som beskrevet
Færgeoverfart Helsingør-Helsingborg t/r
Færgeoverfart Stockholm-Helsinki t/r i delt dobbelt indvendig kahyt med morgenmadsbuffet
2x middagsbuffet ombord Viking Line, incl. drikkevarer
Hotelovernatning i Helsinki og Mikkeli i delt dobbeltværelse med morgenmad
Billet til ”Aida” og ”Den flyvende Hollænder”
Entre til Retretti Museet

 

Pris pr. gæst DKK 8.250,-

 

 

Prisen omfatter ikke afbudsforsikring og rejseforsikring. Vi kan formidle begge gennem Riis Rejser.

 

Tillæg

1 x Enkeltværelse/indvendig kahyt på færgen - DKK 1.406,-
1 x Enkeltværelse/udvendig kahyt på færgen - DKK 2.306,-
1 x dobbeltkahyt, udvendig pr. person - DKK 300,-
Sejlads Retretti – Savonlinna, incl. Middag - DKK 276,-

 

Tilmelding og betaling

Tilmelding skal ske inden 10. maj på tilmeldingsblanketten, hvorefter der opkræves et depositum på 2.000 kr. Restbeløbet faktureres til betaling pr. 3. juni.

 

 

Tilbage til toppen